Ændringer i projektet
I projektperioden er det vigtigt, at du informerer din koordinator om ALLE former for ændringer af dit projekt. Selv små ændringer kan udløse et behov for en ændringsanmodning, og vi godkender IKKE ændringer med tilbagevirkende kraft. Så sørg ALTID for at få dem godkendt af din koordinator, før du fører dem ud i livet.
Overordnet gælder det, at du skal lave en ændringsanmodning, hvis:
- du ændrer mere end 10 % på en omkostningsart i budgettet i dit tilsagnsbrev fra Bolig- og Planstyrelsen.
Her er der tale om en budget-/projektændring. - du ikke kan nå at blive færdig til tiden og derfor skal have forlænget din projektperiode.
Her er der tale om en projektforlængelse. - du bliver nødt til at overdrage dit projekt til en anden projektholder (vigtigt i forhold til fakturaer).
Her er der tale om en projektoverdragelse.
Du laver din ændringsanmodning i PROMIS, hvorefter den sendes til godkendelse hos os. Vi sender den herefter til Bolig- og Planstyrelsen, og du vil modtage et tilpasset tilsagnsbrev. Først når du modtager dette brev, kan du gennemføre ændringen. Som sagt: Ændringer kan ikke godkendes med tilbagevirkende kraft.
Læs mere om projektændringer i punkt 10 i vejledningen.
Få hjælp i ansøgningsprocessen
Vores koordinator er klar til at hjælpe dig, hvis du har brug for konkret vejledning om ansøgningsprocessen eller sparring til din projektidé. Det er gratis at få vejledning.
Inden du kontakter os, opfordrer vi dig til at have læst vores udviklingsstrategi og vejledningen om tilskud fra LAG-midler, da de danner rammen for vores arbejde.
Rikke Sønder
Koordinator
TLF: 2896 2555
ris@dividendo.dk
LAG Sjællandsyd
LAG Sjællandsyd er en forening, som gennem lokalt forankrede projekter vil bidrage til udviklingen af landdistrikter og lokalsamfund i Stevns, Faxe, Næstved og Vordingborg Kommuner. Det gør vi ved at samarbejde bredt med områdets ildsjæle, borgere, erhvervsliv og iværksættere.
Vi er en åben forening, som alle over 15 år bosiddende i kommunen kan blive medlem af. Du kan gratis blive medlem af LAG ved at kontakte vores koordinator.
Du kan også lære os bedre at kende ved at læse vores udviklingsstrategi.
LAG Sjællandsyd
Tel.: 2896 2555
ris@dividendo.dk
Post og pakker kan sendes til;
LAG SjællandSyd
Ringstedgade 140
4700 Næstved
Læs vores Cookie- og Privatlivspolitik
Følg os på Facebook